Der er knald på den her 14år gamle margaux. Der er skønne modne noter i næsen, der råber “bordeaux”. Munden har tætte tanniner og en ubordeauxsk fedme, ligesom alkoholen også er mærkbar. Forklaringen kommer på bagetiketten, hvor Michel Rolland nævnes. Vi er altså tilbage i tiden hvor såkaldte flying winemakers blev brugt til at pimpe ranke, kedelige vine, typisk med voldsomt fadbrug og moderne metoder til at ekstrahere og koncentrere mosten. Dengang var vinene vulgære og terroirfattige men vinen her er ældet fint og smager virkeligt dejligt. Måske en brobygger mellem folk der sværger til klassisk oldworldvine og dem der elsker oversøisk vin med masser af fad? Her på kanalen prøver jeg at lægge egne præferencer tilside og anmelde vinene på egne præmisser. Med vinen her får du lov at opleve moden bdx med et ekstra skud vitalitet. Man kan i øvrigt bo på chateauet.