
Vinhjernen
Chateau Tronquoy-Lalande
Bordeaux er min allerførste vinkærlighed og jeg skal ikke udelukke at det generelt gør mig lidt forudindtaget, men altså…her er det Saint-Estephe med alder, hvem kan stå for det? @chateau_tronquoy_lalande 2014 har merlot som primærdrue og det er jo usædvanligt på venstre bred. Næsen er dog ret “estephe’sk” med solbær og en let støvet-jordet duft og en note af kraftig pibetobak. Munden er moden med afrundede tanniner, fin saftig frugt og en lille, moderne likørtone til sidst. Fin at drikke nu, men holder snildt i adskillige år.