Vinhjernen
Domaine Damienpinon – Clos Tenau
Min far drak vouvray, den var demisec og fra Irma. Med “Clos Tenau” fra @domainedamienpinon er vi i en noget højere liga. Vinen er hans topcuvée og dufter nærmest af god champagne, hvilket sikkert skyldes at den får fire måneder på bærmen med hyppig omrøring. Munden starter cremet men der er hurtigt balancerende syre og nærmest et lille fenolsk haps til at holde skik på det hele. Fremragende vin til din mormorkylling, frokosttærte med krabbe eller som kølervæske på terrassen.