
Vinhjernen
Bodega Campo Eliseo – Contracorriente
“Contracorriente” betyder “mod strømmen” og det understreger hele pointen med vinen her, der er fra @bodegascampoeliseo i Toro, Spanien. Her laves der typisk kraftige, fadlagrede rødvine men her er idéen en anden. Kortere maceration, malolaktisk gæring på beton ingen fad og kun let svovlet. Næsen dufter af knuste hindbær, munden er hamrende saftig og læskende med livlig syre og et lille haps af charmerende, rustikke tanniner. Herlig vin ved cirka 14 grader og sikkert perfekt til den mormorkylling, jeg har simrende i emaljegryden. Jeg har fået den tilsendt direkte fra bodegaen og kender ikke til en dansk importør, men dér koster den godt 20 euro og det er den bestemt værd.