
Vinhjernen
DOMAINE BOUARD-BONNEFOY – Bourgogne Pinot Noir
Entrylevel-vin fra @bouardbonnefoy, det er deres generiske bourgogne 2021. Der er nu ikke meget entry over den gavmilde næse med intens jordbærparfume, duft af rose og muld. Munden starter svævende blidt inden sarte tanniner nipper i gummerne og en fin syre kalder mundvandet frem. Ganske enkelt en glimrende vin og hvis det her er begyndelsen gad jeg godt prøve deres Chassagne-Montrachet.