
Vinhjernen
Galichets Bourgueil
Jeg drak uanede mængder af bourgueil i Frankrig i 90’erne uden rigtigt at forstå vinen. Men pludselig fattede jeg, hvad cabernet franc kan. Druen evner at rumme både den unge vins charme og den modne vins finesse. Her er der vin fra 2011 og det er et særsyn i alm. handel. Blidt krydret, klassisk næse med urtede noter. Saftig og læskende mund med lidt ru tanniner og fin syre. Fin vin i fin alder.