Vinhjernen

Sabelli Frisch – La Malinche Mission

92p 240 kr.
Forhandler ved anmeldelseKK Wine
Anmeldt2. maj 2024
LandUSA
RegionCalifornien

Lige siden en pressetur til Californien for snart 10 år siden, har det været et ønske at smage vin lavet på mission-druen, som var den første druesort, der blev plantet i Californien og dermed hele årsagen til statens vinindustri. Du kender den måske som “pais” i Spanien. Og når vinen så er lavet af yderst talentfulde Adam Sabelli-Frisch fra @sabellifrisch, så er der ikke meget at betænke sig på. Blid, sart næse med rød frugt og en fin, krydret note. Munden er juicy og læskende med sart frugt og en lille, nærmest oxidativ note af tørret frugt. Der er noget burgundisk eller rayask lethed over vinen, som jeg får lyst til at drikke til et rødt duebryst med en lille salat, lidt friskplukkede hindbær og stegesky. Stil dig i kø til et glas amerikansk vinhistorie, næste gang den er på lager.