
Vinhjernen
Retro Cellars Zinfandel
Så er der californisk Zinfandel, som mange vinsnobber elsker at hade. Det er der nu ikke grund til, når der er lavet sådan her. Det er Mike og Kara Dunn, der står bag denne vin fra 2017, der har begyndende moden og yderst indbydende næse. Munden viser druens tendens til et sødmefuldt udtryk, men der er god syre og modne tanniner til at skabe nydelig balance. En flot vin, der er ret fin at drikke nu, men sagtens kan ligge. @retrocellars