
Vinhjernen
Rhombus
Druen robola, der altså ikke har noget at gøre med den italienske drue ribolla er en svær fætter. Stokkene får nemt sygdom og vinen har tendens til let at oxidere. “Rhombus 2021” dufter lidt som erbaluce fra Piemonte med en vegetal, nøddeagtig næse. Munden er til gengæld læskende og frisk. En krydret og speciel vin som jeg ville drikke til hårde, skarpe oste.