
Vinhjernen
Turley wwine – Turley Zinfandel Old Vines
Turley Old Vines Zinfandel 2020. “Åh nej”, tænker du. Zinfandel, primitivo, sødladne vine af samme storpublikumderhungrersukker-skuffe. Du orker det ikke. Og, bum, så smider jeg lige den her på scenen. Med solmodne brombær og ribs i næsen, men blottet for den kogte frugt du hader. Munden har velpolerede, blide tanniner, god fylde og sørme også et juicy syrebid, især ved 14-16 grader. Spændstig og krydret vin, der kommer til at passe perfekt til de krondyrsbøffer, jeg har på panden. Og glimrende til at vaske vinøse fordomme væk. Kenneth Korsbæk. @turleywine @californiawineseurope @california.wines