
Vinhjernen
Villa Don Maximiano
Jeg skal starte med at sige undskyld til @hjhansenvin over at jeg ikke nåede at anmelde denne vil til tilbudsprisen på 329,95, men hvis du hilser fra Vinhjernen, kan det jo være at de er dig imødekommende med et godt tilbud. “Villa Don Maximiano” er andenvin til topvinen Don Maximiano fra @errazurizwines i Chile. Vinen er lavet på et klassisk bdx-blend og kommer her i den modne årgang 2016. Der er stadig masser af modne solbær i næsen sammen med mørk chokolade og lidt klædelige grønne noter. Munden er perfekt moden men stadig med saftig frugt og levende syre. Flot vin, perfekt til en grillet bøf og en sovs, du har kælet for.