
Vinhjernen
Andersen Winery – Nobel Æble
Jeg må efterhånden blankt erkende, at jeg er blæst bagover af alt @andersenwinery laver. De er innovative og dygtige. Tag nu “Nobel”, der er lavet på Belle de Boskoop og har ligget på barriques i 12 måneder. Farven er flot strågul, næsen dufter af kvæde og bukkehornsfrø. Munden er fyldig, tør og aldeles fremragende. Det lyder som verdens mest banale match, men prøv til dine allerbedste boller i karry. Vejl. udsalgspris 199,-