
Vinhjernen
Saint Nicolas de Bourgueil La Mine
Jeg har måske nævnt det før, men jeg knuselsker de røde vine fra Loire på cab franc, omend jeg ikke helt forstod dem som ung. Denne Saint Nicolas de Bourgeuil er essensen af alt det, jeg kan lide. Fin, grønkrydret næse af solbær og solbærgren. Saftig og blid(men ikke let)mund med fine tanniner og peber krydret, læskende syre. Giv mig en parisisk fortovskant, en lun rotisseriekylling og en kølig flaske af det her, så skal jeg ikke bede om mere.