Blandet sludder

POP-UP i Stavanger

Har du nogensinde været i Stavanger? Det er værd at overveje. Bl.a. fordi der hver sommer afholdes en herlig madfestival, “Gladmat”, på byens havneområde.  Her er der rig lejlighed til at smage sig igennem et norsk overflødighedshorn af gode produkter, enten som smagsprøver eller deciderede restaurantbesøg. I år er festivalen fra 22.-25 juli.

omgladmat

Og sørme, om ikke din nationale Masterchef(det er mig) også laver pop up restaurant?  Jo da! Det sker i samarbejde med den dygtige Arve Serigstad, som driver køkkenskolen “Arves Mat” i byen og netop er kåret som norsk mester i seafood.

Arve og jeg laver pop up restaurant to aftener i løbet af festivalen. Der kommer info om datoer og priser senere, men sæt du bare et blødt kryds i kalenderen allerede nu.

Du kan læse en stemningsberetning fra et tidligere besøg på festivalen i Stavanger her.

 

Anmeldelse: Masterchef – Mig og min kok

Anmeldelse af “Masterchef – Mig og min kok”
Så startede der en ny omgang Masterchef. Og som nykåret vinder af “Masterchef – Danmarks største madtalent” kigger jeg selvfølgelig med. Jeg har fulgt programmet siden det startede på BBC og også set flere sæsoner af Masterchef USA og Australien. Jeg er ret glad for Masterchef. Men jeg er også purist, i den forstand at jeg synes at det oprindelige koncept er det stærkeste. Altså, at køkkenkyndige amatører kæmper om titlen og anerkendelsen og udvikler sig undervejs. At man kan følge med i det eventyr det er, når en person som du eller jeg, pludselig kan få en livslang drøm til at gå i opfyldelse.
Derfor har jeg heller ikke været specielt glad for Masterchefs liv i Danmark, hvor tilfældige kendisser med eller uden køkkenevner har kæmpet i køkkenerne. Og jeg har slet ikke været vild med alle de andre varianter med grill, jul, melodigrandprix, parspecial og hvad der nu ellers har været af varianter. Jeg synes det originale og stærke format bliver udvandet, når der ikke er noget på spil for deltagerne og jeg synes det er synd for Masterchef at skulle lægge navn til alle mulige skæve varianter.(det var heller ikke en succes for Gammel Dansk)
Så disse ord skal du have i mente, når du læser min anmeldelse af den nye variant af Masterchef.

Konceptet er dette: Kendisser og kokke danner par og kæmper mod hinanden i vanlig MC-stil.Det er lidt svært at vurdere udfra hvilke kriterier kendisserne er udvalgt, men det er ihvertfald ikke pga deres kulinariske færdigheder. Det behøver det heller ikke nødvendigvis at være, vi har før grinet eller gyst over fx Adam Duvå Hall, der forsøgte at lave sovs på rypetarme. Det er også lidt svært at gennemskue hvad der ligger til grund for valget af kokke, de virker bestemt som om de kan deres kram, men alle er en smule mutte og introverte. Det kan selvfølgelig være TV-nerver. Umiddelbart er det mest charmerende par Umut og Rene Dif, der har god kemi og kommer lidt udover TV-kanten. Og Dif ser ud som om, det rent faktisk betyder noget for ham.
Men første afsnit var altså en anelse blodfattigt. Kendisser, der ikke rigtigt har noget på spil, der ikke rigtigt kan lave mad, men som vi heller ikke “får lov” at se kvaje sig, fordi de egentligt bare er assistenter for kokke, som dermed redder dem i land. Det virker også svært for de tre dommere at give feedback. Skal de formulere sig til den professionelle kollega eller til amatøren?
Hvis “Mig og min kok” skal i land, så skal vi have gang i mundtøjet på kokkene og i håndværket på kendisserne, så vi får et mere ligeværdigt makkepar. Jeg elsker jo Masterchef, så jeg ser med igen i morgen.

Afsnit 2:

Der kom lidt flere boller på Masterchef-suppen i afsnit 2. Kokkene er ikke helt så mutte længere og deltagerne kaster sig lidt mere ind i kampen. Selvom formatet nok aldrig får den samme intensitet som det oprindelige, var det nu god køkkenhyggeunderholdning i går. Jeg glæder mig til aftenens afsnit med MC-klassikeren “Kokken og eleven”. Herlig udfordring, hvor jeg i sin tid hyggede mig maks, sammen med “LilleChef”, Mads Cortsen. Det afsnit kan du se her.

 

 

“Den er for salt og den er for runny”

…sagde Thomas Castberg til min bearnaise i Masterchef. Og havde ret. Det plejer at gå bedre i eget køkken, og vel kan bearnaise kikse, men det er ikke så mytisk svært som du måske tror. Nu er det fredag, og du skal alligevel lave noget mad. Så hvad med at gøre bearnaise til dit nye fredagsslik? Så kan du selv bestemme om du serverer en rød bøf til, et perlehønebryst eller bare lidt grillede forårsgrøntsager. Her er min nemmeste version af bearnaise:

til 4 personer:                                                                                      Også lidt runny.....men god

4 æggeblommer

400 gram smør

1 dl eddike, fx æblecidereddike eller hvidvinseddike

Estragon og kørvel.

Hæld eddiken i en gryde, og reducér til det halve.  Smelt smørret i en anden gryde. Pisk æggeblommerne sammen med ca. 1tsk eddikereduktion per person og en lille smule vand over svag varme(evt. vandbad). Pisk det smeltede smør i lidt efter lidt og varm forsigtigt op til saucen begynder at tykne. Tag saucen af varmen, tilsæt rigeligt friskhakket estragon(eller tørret, hvis supermarkedet kun har en ynkelig vissen en) og kørvel og smag til med salt og peber, evt. lidt cayenne-peber. Justér syren med citronsaft, hvis du synes.

Har du lidt stegesky fra et stykke oksekød, der har trukket, så put endelig det i også. Hvis den skiller, prøver du bare igen på fredag.

Husk nu at smage. Der skal være balance mellem fedme, syre og salt. Og så skal det smage af estragon. God weekend!

 

Du kan gense bearnaiseafsnittet her